Volumenanalyse er stærkt undervurderet blandt tekniske analytikere. Ofte giver volumenanalyse kraftige advarsler, når en aktie ellers ser teknisk positiv ud. Volumenanalyse bruges ofte for at få bekræftet styrken bag købs- og salgssignaler.
Investtech har to vigtige indikatorer på volumen, henholdsvis volumenbalance og pris/volumen-korrelation. Derudover har vi kortsigtede candlestick-grafer, som er et godt udgangspunkt for detaljerede kortsigtede volumenanalyser.
Hovedgrundlaget for Investtechs koncept er trendanalyse. Dette inkluderer direkte visuel trendanalyse, støtte og modstand samt formationsanalyse.
Sædvanligvis laver man en trendanalyse først, herefter bruger man volumen til at bekræfte eller afkræfte, hvad man ser i trendanalysen. Hvis begge dele er positive, kan man købe en aktie. Når man er inde i en aktie, bruger man volumenanalyse til at måle aktiens sundhedstilstand, for at få bekræftet en positiv udvikling eller få varsel om en mulig negativ vending.
Bemærk at volumenindikatorer er relativt kortsigtede indikatorer. De kan let påvirkes af støj. Derfor bør man være forsigtig med at tillægge volumen stor vægt, hvis man investerer langsigtet og for eksempel handler aktier i langsigtede trender. Samtidig kan volumenindikatorerne meget hurtigt opfange stemningsændringer hos investorerne, således at man kan komme tidligt ind eller ud af aktier, før masserne kommer i bevægelse. Volumenanalyse anses derfor som et meget vigtigt element for kortsigtede og aktive investorer.
Volumenbalance
Positiv volumenbalance forstærker købssignaler fra andre indikatorer, mens negativ volumenbalance forstærker salgssignaler. Ligeledes vil positiv volumenbalance styrke eller bekræfte en stigende trend, mens negativ volumenbalance vil bekræfte en faldende trend.
Korrelation mellem prisudvikling og volumenudvikling
Korrelationen mellem prisudvikling og volumenudvikling viser, om volumenet bekræfter trendbilledet, eller om det varsler en kommende vending.
Candlesticks
Candlesticks er det bedste værktøj, når man skal lave en detaljeret kortsigtet volumenanalyse. Ved hjælp af candlesticks kan man identificere signaler, før de ses i kursbilledet, få god hjælp ved kortsigtet timing og limit setting og ikke mindst styrke eller svække mere langsigtede trendsignaler.
Investtech guarantees neither the entirety nor accuracy of the analyses. Any consequent exposure related to the advice / signals which emerge in the analyses is completely and entirely at the investors own expense and risk. Investtech is not responsible for any loss, either directly or indirectly, which arises as a result of the use of Investtechs analyses. Details of any arising conflicts of interest will always appear in the investment recommendations. Further information about Investtechs analyses can be found here disclaimer.
The content provided by Investtech.com is NOT SEC or FSA regulated and is therefore not intended for US or UK consumers.